Jeg gjorde det - nåede i mål med en meget gammel drøm fra 2013 om at vandre op til Prædikestolen i Norge. Dette i september 2017. At planlægge og gennemføre rejsen til Prædikestolen er et kært minde fra en tid, hvor det at rejse, og bevæge sig på tværs af landegrænser stadig var en ubekymret sag uden tanke og frygt for smitsomme sygedomme. Men hvorfor ligger det til os mennesker at bevæge os ud i verden for at føle at vi lever? Mens fingrene bevæger sig hen over tastaturet føles spørgsmålet mere vigtigt at stille end nogensinde i disse corona-tider.
Nedenstående er evolutionsbiolog Justin Garcia's bud på mit spørgsmål.
"Når det forhistoriske menneske måtte forlade sit hjem og udforske nye territorier i håb om at finde ly, mad eller en partner, blev det sandsynligvis hjulpet af et særligt gen og en ekstra mængde dopamin, forklarer evolutionsbiolog ved Indiana University, Justin Garcia, til magasinet Travel + Leisure".
At udleve drømmen om den udsædvanlige klippe
Denne søndag morgen i september 2017 i den smukkeste solopgang begav jeg mig afsted med rygsækken hvilende på ryggen. Ved ankomst med bus til foden af Prædikestolen, var spændingen og forventningens glæde tydelig i kroppen, og det ene skridt tog hurtigt det næste. Jeg var helt oppe i gear, og tanken om den kommende vandretur føltes som champagnebobler i blodet. Set i bakspejlet var vandreturen i virkeligheden meget nem, og belønningen den mest fantastiske og spektakulære udsigt ud over Lysefjord. De sidste skridt op mod klippeplateauet foregik tætpakket med mange andre vandrere. Jeg forberedte mig på det sidste stykke af turen, og mærkede at det var svært at vente på den længe ventede udsigt.
Wauu bare Wauu
Da jeg endelig tog mod til mig, og kiggede ud over den prægtige klippe gav det et gigantisk sug i maven. For når du står lige der på kanten, og med frit udsyn til Lysefjorden 600 meter under dig, så er denne følelse en meget stærk kraft. I virkeligheden en naturlig beskyttelsesmekanisme som forhindre os i at komme unødigt til skade.
Efter de obligatoriske billeder, og iagttagelse af langt mere vovede og modige mennesker med deres ben svingende ud over klippekanten, gik turen tilbage til udgangspunktet i et mere afslappet tempo. Med hovedet og rygsækken fyldt af nye oplevelser, og tanke på hvad der driver mennesket ud i verden til ekstraordinære steder, er det meget svært at få smilet af mine læber.
Sjælens mentale processer og den menneskelige higen efter lykke er altså et samspil med dopamin som evolutionsbiologen pegede på i indledningen. Jeg kan ikke være mere enig, og kan på det varmeste anbefale en vandretur til Prædikestolen i Norge.
Preikestolen eller Prædikestolen er et fjeldplateau, på nordsiden af Lysefjorden i Forsand kommune, Ryfylke.
Plateauet er nærmest fladt, ca. 25×25 m og har en højde på 604 moh.
Turen har en varighed af ca 4-5 timer hver vej
Ruten er anlagt af nepalesiske sherpaer, og er derfor let fremkommelig.
Comments